Calle Montsegur (alias Kalle Jaurup)

Calle Montsegur døde tirsdag 23. oktober 2007 i Sydspanien, 73 år gammel; men Seeren vil leve videre, nu blot ikke længere i Andalusien.

I mange år virkede han i Danmark, men skabte sig i de senere år et hjem og et udgangspunkt for sine særlige evner under mildere himmelstrøg. Han døde, som han levede – med himlen hvælvet over sig og med direkte og uhindret adgang til det, han selv kaldte ”Bestyrelsen”, og til alle de universer, han var i daglig kontakt med. Han døde netop så stille - sådan som han altid drømte det og ønskede at leve: det faste omdrejningspunkt mellem dansende stjerner og galakser. Panta rei. Midt i alting, som bevæger sig. Han drømte om at bevæge verden.

Selv bevægede han så uendeligt mange af os, mens han var her. Nogle af os gennem mange, mange tillidsfulde og udfordrende år. Andre igen blot i en kort, forbløffende tid; men fælles for os alle var hans uforglemmelige evne til at få enhver af os til at føle, at han mest var ”vores”. Med sin indiskutable adgang til at hele sjæle og legemer havde han aldrig brug for at opreklamere sig selv. Vi, som enten var hans klienter, venner eller fortrolige havde alle fået ham introduceret i vores liv af andre levende mennesker, men har hver især følt, at før og efter os har ingen rigtigt kendt ham – og vi har næsten glemt, at han var blevet os givet. Han blev for vores sjæle og hele eksistens, hvad en elsket og respekteret huslæge i nu længst forgangne tider var for legemet, ”Lysets hjem”: Den, som aldrig gav op på forhånd, den, som altid var parat til at hjælpe, og som kunne sprede ro og fortrøstning nok til, at den bange eller den syge kunne blive en aktiv medspiller i sin egen helingsproces – eller i værste fald blive befriet for den mest destruktive angst for døden.

Seeren sagde: ”Jeg vil være til stede – uden at være det”; men som det så ofte har været tilfældet med store sjæle, inkarnerede i skrøbelige, jordiske hylstre, så var balanceakten mellem sjæl og krop – mellem mennesket Calle og Seeren Montsegur – en konstant udfordring og sikkert også en konstant kilde til sorg og ensomhed. Seeren Montsegur dansede med stjernerne, galakserne og med en aldrig svigtende etisk respekt for de retningslinier, han fik fra ”Bestyrelsen” – og han undlod aldrig at spørge om lov, før han handlede eller behandlede. Mennesket Calle dansede i sin sparsomme fritid gerne påholdent mellem gourmeter og golfspillere, ofte iført åben Mercedes, rød jakke, ternede bukser og laksko med små kvaster og vederkvægede sig derefter med en enkelt Pastis. Seeren måtte på Bestyrelsens bud arbejde i det usete, fra menneske til menneske – og mennesket måtte uvægerligt længes efter at blive set. Den hermetiske adskillelse mellem de to sider af hans liv må have været roden til en ubodelig ensomhed, men har samtidig også været hans etiske beskyttelse mod at forføre gennem eller blive forført af de universelle energier, han som menneske havde fået adgang til.

Nu er han netop dét, han ønskede sig så inderligt, men som mennesket havde så svært ved at leve med: Til stede – uden at være det.

I dyb respekt og kærlighed – og med en sorg, som vil blive opløst, når vi for alvor bliver i stand til at erkende, hvad det var, han gav os.

Pia Raug og Lars Muhl

Nekrologen til Calle Montsegur, som den blev bragt i Nyt Aspekt nr.. 1 / 2008
 
Calle Montsegur, Seeren, sagde: "JEG VIL VAERE Til stede - uden At være det."

 

Seeren fra Andalusien

Hovedpersonen i Lars Muhls bog Seeren fra Andalusien, Calle Montsegur, Forlod i oktober this verden, 73 år gammel. Han var Bosat i Fuengirola, Spanien, og blev bisat i den danske kirke på Costa del Sol, med bl.a. Hans elskede jazzmusik i højttalerne. En del af hans aske blev SPREDT ud over havet. I Løbet af 2008 Bliver der en mindehøjtidelighed i bjergene i Toscana, Hvor resten af asken Vil blive SPREDT. Da Calle boede i Danmark, var han - under Navnet Kalle Jaurup - en Kendt naturlæge og clairvoyant Gennem Mange år. Han udviklede bl.a. Det Homøopatiske middel Astro Protector. Han var også Kendt for at sidde Samarbejde med Billedhuggeren Jesper Neergaard. Calle har hjulpet og rådgivet adskillige. Mange takord Vil Følge skinke på hans videre rejse. Læs også portrætartikel i NA 1 / 95.

 
Calle Montsegur  |  Gothersgade 13, 3 sal  |  1123 - København  |  : +45 4098 9371  |  E-mail: tommas10@hotmail.com © Calle Montsegur 2009 | Design & CMS: WebVizion