Historie

 
Calle Montsegur
 
 
født den 13. januar 1934
 
 
 
 
 
 
Karl Johan Jensen. Sådan blev Calle Montsegur hjemmedøbt hos forældrene på Stadion Allé i Århus. Han blev født den 13. januar 1934, og omkring 40 år senere var han landskendt som naturlæge Kalle Jaurup, ”manden med røntgenblikket”. Efternavnet havde han giftet sig til, og fra praksis forskellige steder på Sjælland og i udlandet arbejdede han nu med diagnosticering og helbredelse af patienter, sådan som han gjorde det lige til sin død i 2007
 
”Min mor fortalte mig, at min fødsel var meget langstrakt, og det var jo sikkert, fordi jeg ikke ville ud. I inkarnationen umiddelbart inden denne, døde jeg som 14-årig af at blive kastet af en hest i en brandert, så det var begrænset, hvor meget livsindhold jeg havde med, da jeg kom til verden i Viby. Jeg ville ikke genfødes, men det skulle jeg åbenbart – og så i Århus.
Min mor havde en udviklet sans for humor og kaldte mig Karl den trættende med ’æ’, fordi fødslen havde taget så lang tid. Jeg var så svagelig, at jeg var ved at dø lige efter fødslen, og siden hen fik jeg stort set samtlige børnesygdomme.Da jeg var omkring seks år blev jeg igen kastet af en hest – denne gang af en stålhest, min cykel. Det skulle gå stærkt, så jeg hang bag på en lastbil ned ad en bakke. For enden af bakken drejede lastbilen til højre, men det gjorde jeg ikke, så jeg lå bevidstløs på hospitalet i et døgn. Vildskaben var stadig i mig. Skolen var ulidelig. I første og anden klasse var jeg nummer ét, men jeg fik nok en noget nedsat koncentrationsevne på grund af flere kraftige hjernerystelser, som jeg pådrog mig, fordi der hele tiden skulle ske noget. Jeg kunne ikke finde ro til at koncentrere mig om mine lektier, så jeg blev flyttet fra Rosenvangsskolen til Forældreskolen, hvor jeg fik en dårlig realeksamen. Det var ikke et særligt godt udgangspunkt. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle. Eller hvad jeg ville.”
 
Calle Montsegur  |  Gothersgade 13, 3 sal  |  1123 - København  |  : +45 4098 9371  |  E-mail: tommas10@hotmail.com © Calle Montsegur 2009 | Design & CMS: WebVizion