Vibrationernes Mester

 

Oprindeligt var det meningen, at jeg skulle være ghostwriter på en bog om Calle og hans metode. Jeg fløj ned til ham i Andalusien i det tidlige forår 2006 for at tilbringe fire interview-dage med ham. Det blev fire meget intense dage med arbejde 18 timer i døgnet, og da vi var færdige, stod det klart for os begge, at vi nok ikke skulle skrive en bog sammen alligevel. Der var dukket ting op i vores sessioner om hans og min relation fra tidligere liv, og det var tydeligt, at bogprojektet blot var den formelle årsag til, at vi var bragt sammen igen. Vi fastholdt det nogle få måneder og opgav det så. I stedet tog Calle mig ind under sin vinge og lærte mig sin metode gennem vores kontakt med hinanden de efterfølgende 18 måneder frem til hans død.


Det ændrede grundlæggende mit liv og min tilgang til det. Calle åbnede op for det, jeg havde liggende latent i min bevidsthed, men ikke vidste hvordan jeg skulle bruge. Frem for alt lærte han mig at håndtere mine evner, så de svingede i takt med universet. Det foregik på den måde, at han åbnede op for dem på under to minutter. Mine evner som seer var medfødte, sagde han, men der var noget, som sad og blokerede. Det fjernede han som afslutningen på en timelang genfødsel, og ud kom jeg som en anden udgave af mig selv. Jeg havde fået lagt nye vibrationer ind i min bevidsthed og var et nyt menneske. Det som Calle kaldte for "Det Vingede Menneske". Et åndsbevidst menneske.


Det tog mig over 10 år at lære at bruge mine evner på min måde. Som alle andre imiterede jeg min mester de første mange år. Det lærte jeg meget af, og jeg forstod hans verden bedre som følge af det. Men det var stadig ikke min måde at bruge mine evner på. Derefter brugte jeg nogle år på at undervise andre i den metode, som jeg havde lært af ham. Min tanke var, at så kunne folk jo gøre det selv og være uafhængige af sådan nogle som Calle og jeg. Men verden reagerede anderledes på det end forventet, og jeg befandt mig pludselig i rollen som en slags guru, hvilket jeg ikke brød mig om. På det punkt var Calle og jeg helt på bølgelængde. 


Da jeg mødte Calle, roterede alt 180 grader for mig. Jeg var journalist og havde netop fået en stilling som politisk taleskriver på højeste regeringsniveau. Jeg var på alle måder forklaringsmenneske, men Calle lærte mig at anskue livet fra en spirituel synsvinkel. Forklaringerne er fine nok, sagde han, men først kommer den åndelige indsigt i form af det, du ser. Det er tankeformer, som kommer udefra. De tilhører ikke dig, før de bliver absorberet af din intuitive bevidsthed, som er det næste trin. Derfra breder din intuitive indsigt sig i din fysiske krop som en vibration, som du kan mærke værdien af med det samme. Det er gennem denne følelse, du mærker, om noget er sandt, og det er derfor følelserne er vigtige at navigere efter. Først til sidst, og ofte lang tid efter, kommer rationalet og alle forklaringerne på banen. Det er det mentale plans behov for at forstå tingene intellektuelt, og det er en rigtig god ting. Men hvis du starter dér, kommer du aldrig videre, for det mentale plan vil altid fange dig i en intellektuel labyrint. 


Som spirituel mester gik Calle sin helt egen vej. Gjorde tingene på sin egen måde og bøjede konventionerne til fordel for at skabe resultaterne. Dog hele tiden i overensstemmelse med universet. Det lagde han meget vægt på. Han havde sat sig fri af de traditionelle spirituelle veje og brugte sine evner som Seer for at opnå de vibrationstilstande, der var nødvendige for at transformere tingene. Eksempelvis når han behandlede. Jeg var vidne til en del af hans behandlinger, og han lod mig også selv prøve det på udvalgte personer, mens han vejledte mig i metoden. Det var meget simpelt og direkte og altid muntert. Altid fornøjeligt og legende. Aldrig frelst.


"Nøglen til universet er humor, knægt!" sagde han. Det var det første, jeg lærte af Calle og det bedste råd, jeg nogensinde har fået. 


I det hele taget fortalte Calle mig temmelig meget omkring mig selv, og i takt med at årene er gået, står det klart for mig, hvor meget han rent faktisk så dengang, og hvor præcist det var. Han så, at jeg ville vågne langsomt, fordi jeg havde været låst så længe. Men jeg skulle bare gå med det, som kom hele tiden, sagde han, og det har jeg gjort. Han så også, at jeg skulle udvikle de nye symboler og skrive de nye skriftruller, og at min skæbne er at være den, der bryder løgn. Hvilket passer godt med mit virke og min proces. 


I sidste ende var Calle et menneske, der sagde ja til at tjene noget større end ham selv ved hjælp af evner, som var medfødte. Han tog sin rolle som seer fuldt og helt på sig og lod alt i sit liv udgå derfra. Blandt andet derfor valgte han at skifte navn til Calle Montsegur. Et navn der siden er blevet en legende og ofte associeret med noget, som Calle ikke var i levende live. 


Men spørgsmålet er, om det gør så meget, når det kommer til stykket. Calle var svær at få has på. Svær at følge. Svær at forstå. Han havde sit helt eget sprog for de ting han så, og det lignede sjældent noget, der fandtes i forvejen. Han var aldrig specielt interesseret i at være formidler eller underviser. Han var interesseret i resultaterne fra sine behandlinger. Men fordi verden omkring ham gerne ville forstå, hvad det var han kunne og så, gjorde han sit bedste for at forklare det. Men det faldt ham ikke naturligt. 


Af samme årsag har vi alle taget det fra Calle, som passer til dem vi er, og der vi var på det pågældende tidspunkt. Ud fra det har vi udviklet os videre. Er det ikke sådan det skal være? Det synes jeg. Vi er alle forskellige og går forskellige veje. Den ene sandhed behøver ikke overskygge den anden. De kan godt stå der begge to på samme tid. Historien om Calle vil alligevel altid være konstruktivistisk. Hvorfor ikke få så mange nuancer med som muligt, så kan folk selv danne deres egen mening. 


I sidste ende handler det om at træde i karakter som den man er og tage ansvar for sin rolle her i livet. Noget jeg selv markerede ved at følge Calles eksempel, da jeg endelig var klar til at gå den vej, der er lagt ud foran mig. Jeg skiftede navn til Michell Léon Stjernberg (fra Mikkel Stjernberg) og valgte rollen som Writer & Entrepreneur. For i den kan jeg skabe alt det, jeg sætter mig for. 


Jeg er Calle evigt taknemmelig for alt det, han har givet mig. Han lærte mig at flyve på åndens vinger. Tak Calle.


Læs evt. mere her: www.globalrebalance.com

 
Calle Montsegur  |  Gothersgade 13, 3 sal  |  1123 - København  |  : +45 4098 9371  |  E-mail: tommas10@hotmail.com © Calle Montsegur 2009 | Design & CMS: WebVizion