Vibrationernes Mester
 
Calle gav mig mit metier. Min niche. Min hylde. Han åbnede op for det, jeg havde liggende latent i min bevidsthed, men ikke vidste, hvordan jeg skulle bruge. Frem for alt lærte han mig at håndtere mine medfødte evner, så de svingede i takt med verden omkring mig - og universet.

Det foregik på den måde, at han åbnede op for dem på under to minutter. Mine clairvoyante evner var medfødte, sagde han, men der var noget, som sad og blokerede. Det fjernede han som afslutningen på en timelang genfødsel, og ud kom jeg som en anden udgave af mig selv. Jeg havde fået lagt nye vibrationer ind i min bevidsthed og var et nyt menneske. Det som Calle kaldte for "Det Vingede Menneske".

Da jeg mødte Calle i foråret 2006, roterede alt 180 grader. Jeg lærte at anskue livet fra en spirituel synsvinkel, men ikke en hvilken som helst af slagsen. Det var Calles helt egen tilgang til det, der var tale om. For Calle var autonom. Gjorde tingene på sin egen måde og bøjede konventionerne til fordel for at skabe resultaterne. Dog hele tiden i overensstemmelse med universet. Han skulle ikke risikere at træde ved siden af, sagde han ofte. Hvis ikke han fik lov af universet, så lod han være.

Heldigvis fik han lov til at åbne for min bevidsthed. Jeg havde simpelthen ikke været den, jeg er i dag uden det. Det kickstartede en enorm udviklingsproces for mig, som jeg de første mange år var forvirret over. Som en fraktal-ligning der hele tiden er den samme, men viser sig i forskellige udgaver. Netop sådan lærte jeg at anskue livet og den uendelige personlige udvikling, vi alle sammen er i hele tiden.

Som alle andre startede jeg med at imitere min mester de første mange år. Jeg troede også, at jeg skulle være clairvoyant og heale andre ved hjælp af tankeformer, selv om Calle udtrykkeligt havde sagt til mig, at det skulle jeg ikke. Min skæbne var at bruge ord til at bryde løgn. Mine hænder var skabt til at skrive sandhed, sagde han. Men jeg kunne ikke finde ud af hvordan. I stedet afprøvede jeg alle mulige indfaldsvinkler til det, som Calle havde gjort, men det var selvfølgelig omsonst. Universet havde andre planer med mig.

Først efter at have vendt alt spirituelt arbejde ryggen igennem flere år var jeg i stand til at vende tilbage til det med et klart afsæt i mig selv. Jeg kunne nu tage principperne for Calles tilgang til spiritualitet og bevidsthedsudvikling af os mennesker og overføre dem til mit eget skæbnespor. Jeg trådte i åndelig karakter og tog ansvaret for min særlige sociale rolle i det arbejde. Jeg skiftede oven i købet navn til Michell Léon for at understøtte rollen bedst muligt - lige som Calle gjorde i sin tid, da han tog navnet Calle Montsegur.

Det er måske noget af det vigtigste, jeg lærte af Calle. Kompromisløshed. Universet er kompromisløst, og hvis vi arbejde med universets kræfter, så er vi også nødt til at være kompromisløse. Vi kan ikke gå vejen halvt. Vi er nødt til at gå den helt. Gøre os fri af traditionelle tankeformer og skabe nogle nye, som svinger i takt med universets overordnede dagsorden. Det er et meget kompromisløst system, vi er en del af.

Heldigvis er det også et system med kompromisløs humor indbygget. Universet er muntert på sin egen paradoksale måde. Det var det første, jeg lærte af Calle, og det er det bedste råd, jeg nogensinde har fået. "Nøglen til universet er humor, knægt!" sagde han.

Tak for det råd, Calle. Det har holdt modet oppe hos mig mange gange siden. Jeg griner stadig med dig.

NB! Du kan læse mere om mit møde med Calle Montsegur i min bog Det Vingede Menneske, der handler om netop det. Du kan købe den via mit website: michellleon.co


 
Calle Montsegur  |  Gothersgade 13, 3 sal  |  1123 - København  |  : +45 4098 9371  |  E-mail: tommas10@hotmail.com © Calle Montsegur 2009 | Design & CMS: WebVizion